Moskeer i Istanbul

Ortaköy-moskeen

Ortaköy-moskeen eller Büyük Mecidiye Camii blev bygget mellem 1854 og 1856 og ligger smukt placeret ud til vandet i bydelen Ortaköy. Inde i Ortaköy-moskeen hænger der flere islamiske kalligrafer lavet af sultanen Abdulmecid.

Det kan anbefales at besøge Ortaköy-moskeen sidst på dagen, hvor du oplever en af Istanbuls smukkeste solnedgange, når du kigger ud over vandet.

Bydelen Ortaköy er et velhaverkvarter, og super hyggeligt til en gåtur væk fra menneskemylderet i centrum af Istanbul.

Moskéen i Istanbul forstaden Eyüp

Moskéen i Istanbul forstaden Eyüp

Tag en båd ca. 5 km op ad Det Gyldne Horn i Istanbul til Eyüp. Eyüp er et af Istanbuls mange forstadsdistrikter og er blandt de ældste kvarterer i byen. Her er spændende arkitektur og historiske attraktioner, men også hyggelig bystemning med caféer, musik og gademarkeder, og det gør området et besøg værd på din ferie i Tyrkiet.

Under dit besøg i Eyüp bør du ikke gå glip af Eyüps moské, der siges at have en sten med profeten Muhammad’s fodaftryk. Du bør på din ferie også opleve kirkegården med dens mange smukke mausoleer og gademarkedet omkring Eyüp moskéen, hvor du på din ferie kan købe alverdens spændende ting fra Tyrkiet - fra bedetæpper til duftolier.

Markedet tilfører Eyüp en meget livlig stemning, og er du her på en fredag bliver det endnu mere peppet op, når et osmannisk militærorkester spiller op på pladsen.

Du kan finde sejlbåde til Eyüp fra de fleste af Istanbuls afgangssteder både på den europæiske og asiatiske side. Eyüp er en spændende udflugt på din Istanbul ferie.

Den Blå Moské - Sultanahmet Camii

Den blå moske i Istanbul

Kun et stenkast fra Hagia Sophia ligger ”konkurrenten” Sultanahmet Camii (Sultan Ahmets Moské), bedre kendt som Den Blå Moské i Istanbul p.g.a. de blå kakler, der pryder moskeens ydre og indre.

Den Blå Moské blev bygget med det mål, at den skulle overgå Hagia Sophia i både størrelse og skønhed – koste hvad det ville. Om målet er nået, må du selv vurdere, når du har set dem begge, men Den Blå Moské er uden tvivl både stor og meget smuk.

Moskéen fungerer stadig som moské, men er åben for besøgende. Husk dog at have tøj på, der dækker skuldrer og knæ – hvis ikke kan du låne et stort tørklæde i moskéen. Dine sko vil du blive bedt om at tage af, inden du kommer ind i moskéen.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share