Grand Bazaar & Egyptisk Basar

Krydderier i Den egyptiske basar i Istanbul

Du får ikke mere østerlandsk stemning end på en basar. Og når der så endda er tale om basarer i Istanbul, er oplevelsen fuldstændig!

I Istanbuls gamle centrum finder du to af de mest interessante basarer - Den Egyptiske Basar og Den Store Basar (Grand Bazaar).

Den Store Basar (Grand Bazaar)
Den farverige, hektiske og stemningsfulde Grand Bazaar byder på alt, hvad dit hjerte kan begære i 4400 forretninger: Tøj og sko, smykker, porcelæn, tæpper – alt! Besøg også én af de mange spændende caféer i Grand Bazaar og nyd en rygende varm kop tyrkisk te. Grand Bazaar er en fantastisk oplevelse, som du under ingen omstændigheder må gå glip af på din Istanbul rejse.

Den egyptiske basar
Den egyptiske basar, tæt på Galatabroen, er lidt mindre hektisk, men bestemt ikke mindre farverig. Her er det krydderierne, det drejer sig om. På den egyptiske basar (krydderibasaren) kan du opleve alverdens farver og dufte, og du kan proviantere, så du stadig kan smage Istanbul, når du er kommet hjem fra din ferierejse.

Oplevelser: