Lufthavnsbusser til Istanbul
Ekspres-lufthavnsbussen (Havas) kører mellem Atatürk Airport og Taksim-pladsen i Istanbuls moderne centrum. Undervejs kan du stå af i Bakirküy (Seabus Pier), Aksaray og Tepebaşi. Turen helt til Taksim tager omkring 40 minutter og koster ca. 40 kr. Lufthavnsbussen er en hurtig og behagelig transportform, men de almindelige bybusser er efterhånden blevet lige så bekvemme og hurtige fra Istanbul lufthavn til centrum, og er en hel del billigere.
Bybus til Istanbul
Bybus 96 T, der køres af IEET, kører stort set samme rute som lufthavnsbussen. Tu-ren tager godt nok 20 minutter længere (ca. 1 time), men til gengæld koster billetten kun ca. 5 kr. Det er en glimrende og billig måde at komme fra Atatürk Airport til dit hotel i Istanbul.
Metro til Istanbul
Fra Atatürk Airport kan du tage den blå metrolinie ind til Atakay i Istanbuls gamle centrum. Herfra kan du skifte til andre metro-, sporvogns- og buslinier for videre transport. Rejsetiden er ca. 30 minutter og billetten koster omkring 5 kr.
Taxi til Istanbul
Du har naturligvis også mulighed for at sætte dig ind i en af de mange gule taxa’er og lade dig transportere ubesværet fra Atatürk lufthavn direkte til dit hotel i Istanbul. Turen fra lufthavnen til Istanbuls centrum tager lidt under en halv time. Prisen kan variere noget afhængig af tidspunkt, men vil ligge omkring 100 kr.
Privatchauffør fra Atatürk lufthavn
Endelig har du muligheden for at booke privat transfer service. Det er noget dyrere, end offentlig transport og taxa, men til gengæld er det hurtigt, effektivt og behageligt – og så må du ikke glemme, at den nydelige chauffør står der og venter med et skilt med dit navn på, når du kommer ud gennem tolden …
Interaktivt kort
Her kan du finde et interaktivt kort over transportmulighederne mellem
Atatürk Air-port og forskellige destinationer i Istanbul. Klik på det
byområde, du skal bo i, og se hvilke muligheder du har. Du kan også få
et overblik over dine muligheder for transport fra Atatürk Airport
ovenfor.